onsdag den 11. december 2013

Prøvekørsel af Deezer

3 Mobil har bedt mig om at prøvekøre den (i Danmark) nye streamingtjeneste Deezer og skrive lidt om, hvad jeg synes om den.

Deezer er en ny spiller på markedet for musikstreaming i Danmark, hvor det hidtil har været Spotify, WiMP og TDC Play, som har været tilgængeligt. Kender man og har man brugt eksempelvis Spotify, så vil man genkende mange af de samme elementer i Deezer. Jeg har hidtil brugt Spotify og snust en smule til WiMP, og i Deezer kan man også lytte til alverdens forskellige musiknumre, lave playlister, dele playlister med venner bl.a. via Facebook og Twitter, lave ”radiokanaler” baseret på enkelte artister m.m.

Selve opbygningen af Deezer, hvis man bruger det på sin Mac eller PC, minder ret meget om Spotify. I starten kan designet fremstå en lille smule uoverskueligt, men jeg tror, det er et spørgsmål om tilvænning.
Med et samlet katalog på ca. 30 millioner sange er der selvfølgelig et imponerende udvalg. Ja, selv en del af mine sange er tilgængelige i Deezer, og så ved man jo, de kommer rimelig vidt omkring. J
Det fede ved de her streamingtjenester er bl.a., at man kan opdage nye artister og sange ved at bruge ”related artist” funktionen. Derfor kan jeg også ret godt lide den funktion, hvor man kan klikke på et lille hjerte ud for et nummer, hvis man synes, det er fedt. Så bliver sangen tilføjet til listen over ens favorittracks, og man kan nemt finde det frem igen.

Desuden er jeg er glad for den Deezer-app der er tilgængelig, hvor man nemt kan få adgang til hele musikbiblioteket på sin mobiltelefon. Jeg har ikke tidligere brugt den slags app’s på eksempelvis Spotify (jeg er åbenbart lidt bagefter på den front), så jeg er måske lidt nem at imponere. Men det fungerer upåklageligt og gør virkelig, at man får det optimale ud af Deezer.

Alt i alt er Deezer en god oplevelse. Hvis du er 3-kunde, kan du evt. selv prøve det af gratis i en måneds tid og se, om det er noget for dig.
https://www.3.dk/deezer/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar