Prøvekørsel af Deezer

3 Mobil har bedt mig om at prøvekøre den (i Danmark) nye streamingtjeneste Deezer og skrive lidt om, hvad jeg synes om den.

Deezer er en ny spiller på markedet for musikstreaming i Danmark, hvor det hidtil har været Spotify, WiMP og TDC Play, som har været tilgængeligt. Kender man og har man brugt eksempelvis Spotify, så vil man genkende mange af de samme elementer i Deezer. Jeg har hidtil brugt Spotify og snust en smule til WiMP, og i Deezer kan man også lytte til alverdens forskellige musiknumre, lave playlister, dele playlister med venner bl.a. via Facebook og Twitter, lave ”radiokanaler” baseret på enkelte artister m.m.

Selve opbygningen af Deezer, hvis man bruger det på sin Mac eller PC, minder ret meget om Spotify. I starten kan designet fremstå en lille smule uoverskueligt, men jeg tror, det er et spørgsmål om tilvænning.

Med et samlet katalog på ca. 30 millioner sange er der selvfølgelig et imponerende udvalg. Ja, selv en del af mine sange er tilgængelige i Deezer, og så ved man jo, de kommer rimelig vidt omkring. J

Det fede ved de her streamingtjenester er bl.a., at man kan opdage nye artister og sange ved at bruge ”related artist” funktionen. Derfor kan jeg også ret godt lide den funktion, hvor man kan klikke på et lille hjerte ud for et nummer, hvis man synes, det er fedt. Så bliver sangen tilføjet til listen over ens favorittracks, og man kan nemt finde det frem igen.

Desuden er jeg er glad for den Deezer-app der er tilgængelig, hvor man nemt kan få adgang til hele musikbiblioteket på sin mobiltelefon. Jeg har ikke tidligere brugt den slags app’s på eksempelvis Spotify (jeg er åbenbart lidt bagefter på den front), så jeg er måske lidt nem at imponere. Men det fungerer upåklageligt og gør virkelig, at man får det optimale ud af Deezer.

Alt i alt er Deezer en god oplevelse. Hvis du er 3-kunde, kan du evt. selv prøve det af gratis i en måneds tid og se, om det er noget for dig.

Laver man bedre kunst, når man får støtte?

I kølvandet på at sanger og sangskriver i Ulige Numre, Carl Emil Petersen, er blevet tildelt Statens Kunstfonds arbejdsstipendiat på 285.000 kroner om året i tre år, har der været en del brok og debat.

Nogle mener, at han simpelthen er for ung og har for lille en produktion bag sig til, at det burde være muligt for ham at få sådan et stort arbejdslegat. Senest har Kristian Leth i en artikel på Politiken udtalt, at der er tale om en typisk dansk socialdemokratisk tabermentalitet, når man brokker sig over, at netop Carl Emil Petersen er blevet tildelt stipendiet.

Jeg synes, alle undgår at forholde sig til det helt centrale og allervigtigste spørgsmål: Laver man virkelig bedre kunst, når man får støtte? Det tror jeg nemlig ikke, man gør. Jeg tror simpelthen ikke på, at eksempelvis Carl Emil Petersen kommer til at skrive bedre sange, fordi han får 285.000 kroner om året i tre år. Jeg tror måske endda, at det kan belaste ham med et unødigt forventningspres, der kan forringe hans kunstneriske output.

Kigger man på et land som Sverige, der i mange år har klaret sig langt bedre end Danmark internationalt, vil man opdage, at der ikke tildeles støtte til rytmiske musikere. Uden at være ekspert på området, så tvivler jeg også stærkt på, at lande som USA og England strør støtte ud til deres rytmiske musikere med rund hånd. Og det går som bekendt temmelig godt med den rytmiske musik i disse lande.

For mig at se er spørgsmålet altså ikke, om Carl Emil Petersen er for ung eller har for lille en produktion bag sige til at kunne få støtte. Spørgsmålet er, om det overhovedet giver mening og medfører et forbedret kunstnerisk resultat at uddele arbejdslegater i den størrelsesorden. Jeg tror det desværre ikke.

Video!

Så er videoen ti Knep Smerten Væk kommet op på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=WN9Tsobbnbw

Håber du kan lide den!

Mvh. Thomas

Ny single ude nu!

Jeg har netop udgivet en ny single.
Det er en sang, jeg har lavet til et nyt tv-program ved navn "Sexministeriet" på DR's nye ungdomssatsning MAMA. DR MAMA og "Sexministeriet" får premiere d. 21. september.

Nummeret hedder "Knep Smerten Væk" og præsenterer løsningen på alle verdens problemer. Et universalmiddel, der kan bruges på alt lige fra højdeskræk, bilkøer og bløde pakker til finanskrisen, mellemøstkonflikten og ældrebyrden. Og måske endda på Søren Pind...?

Som noget nyt har jeg denne gang selv produceret singlen.
Det har været en lang fødsel - sådan er det gerne, når man giver sig i kast med noget nyt.
Men jeg er rigtig glad for resultatet og håber også, du kan lide det.

Du kan finde "Knep Smerten Væk" på iTunes ved at klikke HER.

Så er der valg

Så er valgkampen i gang, og igen glimrer medierne med en dækning, der i den grad taler ned til folk. Sad og så partilederdebatten på DR i går aftes. Og hvor ville jeg dog ønske, at det journalistiske niveau var bare en smule højere.
Et godt eksempel er det evigt tilbagevendende spørgsmål: "Hvis man stemmer på X, stemmer man så ikke også lidt på Y". Altså fx "Hvis man stemmer på DF, stemmer man så ikke også på Venstre". Eller "Hvis man stemmer på Radikale, stemmer man så ikke også lidt på Socialdemokraterne". Den slags spørgsmål er simpelthen tåbelige og uinteressante.
Hvorfor? Fordi vi har et flerpartisystem i Danmark. Derfor vil regeringen ofte, og i hvert fald det parlamentariske grundlag, bestå af flere partier. Det ved vi alle sammen godt - sådan har det altid været i Danmark. Hvorfor så blive ved med der "Hvis man stemmer på dig, stemmer man så ikke også lidt på ham/hende". Det er noget notorisk vrøvl. En stemme på DF er en stemme på DF. En stemme på Enhedslisten er en stemme på Enhedslisten (osv.). Kunne vi ikke komme ud over den her reality-tv-agtige forholden sig til politik? Kunne vi ikke høre om og debattere de enkelte partiers politik, så vælgerne i så høj grad som muligt kan træffe et informeret valg? Åbenbart ikke.
DR burde simpelthen have et højere niveau. Men det er som om, at alt skal trækkes ned på et niveau, hvor selv børnehavebørn kan være med. Det er ikke godt nok, og DR burde have lidt større selvrespekt og have lidt større tiltro til seernes intelligens.
Det bliver en lang og beskidt valgkamp, og medierne kommer højst sandsynligt ikke til at bidrage med at løfte niveauet. Desværre.

Og så fik DF igen sat dagsordenen...

Man kan sige meget om Dansk Folkeparti, men når det kommer til spillet om medierne og om at sætte dagsordenen, så er de ekstremt snu.

Nu fylder al den her snak om grænsekontrol og om eksperter, der blander sig usagligt og politiserende i debatten (ifølge DF) virkelig meget i mediebilledet. Og det er i den grad vand på DF's mølle.

Regeringen har totalt undervurderet sagen om grænsekontrollen ift. EU, og det kapitaliserer DF på. Nu kan de give den gas med deres kritik af eksperter, og de kan give den gas i forhold til en "os vs. dem" dagsorden. Lige noget for DF's kernevælgere, som nok ellers er blevet lidt stramme i betrækket efter efterlønsforringelserne, som DF har andel i.

En rigtig møgsag for regeringen og rimelig talentløst håndteret. Især når man i den grad giver DF muligheden for at booste en anti-EU- og danskheds-agenda så relativt tæt på valget. Trist.

Folkemøde uden folk

Er lige kommet hjem fra Bornholm, hvor jeg optrådte med en håndfuld sange i forbindelse med Folkemødet. 

"Folkemødet er et helt enestående element i den danske offentlige debat og har opbakning fra alle Folketingets partier", står der på Folkemødets hjemmeside.
Det er altid godt med gode intentioner, men det er sjovt at overvære den helt udprægede mangel på tilstedeværelse af "almindelige borgere" til Folkemødet. Der var partifolk og pressefolk og en enkelt eller to bornholmere, der mest af alt lignede nogen, der var gået forkert og egentlig hellere ville have en pølse og en fadøl end at debattere politik eller lytte til politiske taler.

Det vil sige, at de forskellige repræsentanter fra partierne stod og talte til egne partimedlemmer og nogle få pressefolk. "Folk" som sådan var der ikke rigtigt nogen af. Og så er det jo ret svært at møde "folk", om man så må sige.

Jeg tror, man må erkende, at den "gammeldags" måde for politikere at møde borgerne på, altså via politiske taler og debatter, hvor folk møder fysisk op og deltager, er passé. Og hvorfor insistere på at fastholde en politisk debatform, som tydeligvis slet ikke harmonerer med det, som borgerne gider bruge deres tid på?
 
Jeg tror, partierne tænker for traditionelt og for gammeldags. Og det er jo i virkeligheden et problem for det politiske system og for den demokratiske debat.

Ryst posen. Tag ud og mød folk, hvor de rent faktisk opholder sig. Tænk ud af boksen og kom tættere på "folk" og deres hverdag.

Bornholm var til gengæld fantastisk som altid. Der er altså et eller andet over den ø.