tirsdag den 29. marts 2011

En statusrapport fra en skadestue

Jeg var så uheldig/dum at flække mit øjenbryn i går, fordi jeg af uforklarlige årsager valgte at hamre mit hoved ind i min badeværelsesdør. Jeg kan faktisk ikke huske at have oplevet noget, der gjorde mere ondt. Man kan også ligesom regne ud, at hvis man ligefrem skal flække sit eget øjenbryn ved at gå ind i en dør, så skal der være pænt meget smæk på.

Jeg tog på den lokale skadestue for at få det syet. Var derinde ved 17-tiden og fik at vide, at der var ca. 4 timers ventetid. Heldigvis kunne jeg godt tage hjem og vente i stedet for at hænge ud i det "charmerende" venteværelse. Jeg smuttede derfor hjem igen og tog som aftalt derind igen kl. 20. Stadig ventetid.

Og ventetiden fortsatte. Faktisk blev jeg først kaldt ind kl. 00.15, og jeg gik derfra igen kl. 00.50. Alt i alt var ventetiden altså på over 7 timer. Det, synes jeg, er urimelig lang tid.

Jeg spurgte faktisk lægen, der syede mit øjenbryn sammen igen, om det var normalen, at der var så voldsom ventetid. Jeg fik svaret, at det trods alt ikke var normalt, da der denne aften havde været ekstra travlt. Men de oplevede altid meget lang ventetid. Lægen forklarede mig, at han var den eneste læge, der var tilstede på skadestuen (!). Dvs. han skal tilse alt - både mindre skrammer og de mere alvorlige ting.

Det er helt tydeligt, at man vælger at spare på bemandingen på skadestuerne, fordi ventetid på skadestuer ikke er et parameter, man bliver målt på. Så længe der ikke er nogen, der dør, og så længe folk får den behandling, de skal have, så er alt åbenbart fint. Også selv om patienterne sidder og venter et sted mellem 4-7 timer på at få lov til at blive behandlet. Det, synes jeg, ikke er godt nok.

Det er jo ikke personalets skyld. De er underlagt de politiske valg, som de ansvarlige politikere træffer. I min optik er det en skændsel, at man i den grad skider på patienterne (for nu at sige det lige ud). Der sad fx en hel del børn i går på skadestuen - typisk med en eller anden form for skade, der skulle røntgenfotograferes. De får, ligesom alle andre, lov til at sidde og vente og vente og vente og vente (osv.).

En anden ting er selvfølgelig personalet på skadestuerne og det arbejdsmiljø, de bliver udsat for. Prøv engang og forstil dig, hvilket pres de må føle dag efter dag, når folk skal sidde og vente i så ekstremt lang tid. For man kan næsten ikke undgå at blive bare en smule irriteret, når man skal sidde på sin røv i 4-7 stive timer for at få lov til at blive "akut" behandlet. Det må være en kæmpe stressfaktor for personalet. Og det må være ekstremt hårdt at være underlagt et sådant bemandningsvalg, der i den grad presser både de ansatte og patienterne.

Det synes jeg, vi burde kunne gøre bare lidt bedre. Men det er måske regeringens helt bevidste valg stille og roligt at presse folk over på de private sundhedsforsikringer? For på de private skadestuer, har jeg ladet mig fortælle, er ventetiden en helt anden. Velkommen til nedskærings-Danmark.

Forhåbentlig bliver der sat politisk fokus på det her, for det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke kan få en hurtigere behandling på landets skadestuer.

Det kunne være interessant at høre, om der er andre, der har oplevet lignende ventetider andre steder i landet? Er det her et generelt problem? Skriv gerne en kommentar!

lørdag den 26. marts 2011

X factor på falske forudsætninger

Jeg sad og så X factor finalen i går. Har ikke fulgt med ellers, så jeg blev noget overrasket (og en smule indigneret) over at opleve, hvor ekstremt meget auto-tune, producenterne af programmet har valgt at sætte på deltagerne, når de synger live.

Og hvad er det nu lige, auto-tune er? Jo, auto-tune er en slags "effekt", der retter eventuelt falske toner, så de bliver rene, når man synger, og som er meget udbredt i dag - dog primært i studieproduktioner. I live-sammenhæng er brugen af auto-tune, så vidt jeg ved, noget mindre udbredt herhjemme.

Og hvad er så problemet i at bruge auto-tune i X factor? For mig at se er problemet primært, at DR tidligere har meldt klart ud, at man ville stoppe brugen af auto-tune i X factor. Underholdningsdirektør i DR, Jan Lundme, har ordret udtalt følgende:
"Efter den ophedede diskussion ved årets X Factor, hvor nogle deltagere fik hjælp af auto-tune, tog vi beslutningen om ikke at benytte auto-tune i de resterende udsendelser. Den beslutning holder vi fast i, når vi starter op igen i den nye sæson." (link til artikel på DR's hjemmeside)
Enhver, der arbejder professionelt med musik og har bare en lille smule kendskab til auto-tune, kan efter gårsdagens finale i X factor konstatere to ting:
  1. Deltagerne fik i meget høj grad hjælp af auto-tune.
  2. Jan Lundme lyver seerne lige op i ansigtet.
Jan Lundme henviser til, at der tidligere har været en ret voldsom debat omkring brugen af auto-tune i X factor. Der lød nemlig (fuldt forståeligt) et ramaskrig blandt seerne af sidste års udgave af programmet, da det kom frem, at man brugte auto-tune i live-showene for at sikre, at deltagerne sang rent. Den samme diskussion har også stået på i England, hvor kritikken endda har været endnu mere massiv. Se eventuelt denne artikel.

Jeg vil gerne lige understrege, at dette blog-indlæg på ingen måde skal ses som en kritik af deltagerne i årets X factor. De bruger selvfølgelig de redskaber, der bliver stillet dem til rådighed. Kritikken er alene rettet mod DR. DR afholder nemlig en sangkonkurrence på falske forudsætninger. Fakta er, at auto-tune i meget høj grad kan sløre, hvis man synger falsk. For mig at se holder man de seere for nar, der fredag efter fredag dedikeret ser X factor, stemmer på livet løs og ser op til deltagerne i programmet. For det, de hører og ser på skærmen, er en kunstigt manipuleret udgave af de respektive deltageres sangstemmer. Let's face it. En meget stor del af det at være en god sanger og performer er, at man kan synge nogenlunde rent. Men den faktor (Y factor?) bliver sat fuldstændig ud af spil, når man bruger auto-tune.

Parallellen til brugen af doping i cykelsport ligger lige for. Her sidder der også en masse dedikerede tv-seere og følger med og hepper på deres helte. Hvis man finder ud af, at ens helt er dopet, så bliver man sur og føler sig snydt.

Det kunne være interessant, hvis Jan Lundme kom på banen med en forklaring på, hvorfor man igen har valgt at bruge auto-tune i X factor, og hvorfor man ikke har meldt ærligt ud om dette. Jeg synes ikke, seerne skal finde sig i det. Hvis programmet på nogen måde skal give mening, så skal det da være "den ægte vare", man ser og hører på skærmen.

Vil DR holde fast i at lave X factor på falske forudsætninger og dermed lyve for seerne? Vi venter i spænding på et svar...

tirsdag den 15. marts 2011

Min nye single "Lidt for lidt" er på gaden nu!

Vi har lavet en ny og lidt friskere version end den, der er på mit album.
Nicolaj Rasted (fra Hej Matematik) har produceret den, og jeg synes, han har gjort et virkelig godt stykke arbejde.
"Lidt for lidt" kan købes på iTunes HER.
Det er jo lidt en anden slags sang, end mine hidtidige singler. Ikke så meget "sjov og ballade".
Faktisk er det en ret sørgelig kærlighedssang, der handler om at gå fra hinanden.
Håber du kan lide den!

onsdag den 9. marts 2011

Danmark har fået ny assimiliations-minister

Vi har fået ny integrationsminister. Tillykke til Søren Pind. Knap så meget tillykke til resten af Danmark.

Manden lægger ud med at rode sig ud i en latterlig "debat" om integration vs. assimilation. For derefter at forsøge at tone det ned ved at påstå, at der primært er tale om "et spil om ord".

Et spil om ord? Prøv og hør her, Søren Pind. Når man som offentlig person, og især som minister, udtaler sig offentligt om ting, der omhandler ens resortområde, så skal man tænke sig om INDEN man taler. Man kan ikke bagefter komme og påstå, at evt. uenigheder eller stridigheder bare er "et spil om ord". Ord er ikke småting, der ikke har en substantiel betydning. Ord skal man ikke bare kaste om sig med, fordi man har en iboende trang til at provokere for at få opmærksomhed og puste til indvandrer-debatten op til et valg.

Det er desværre svært at afkode, hvad Søren Pind egentlig mener, fordi det hele drukner i bombastiske provokationer og hul dundertale. Jeg håber virkelig ikke, at han får held med at kickstarte en ny "debat" om, hvornår man er rigtig dansk. For helt ærlig, er vi ikke kommet forbi det forlængst?

Heldigvis er der valg om ikke alt for længe. Så må vi se, om den nye assimilations-minister får lov til at sidde særlig længe. Jeg tvivler stærkt på det...

mandag den 7. marts 2011

Tv styrer verden

Kald mig bare en gammel romantiker (eller et gammelt røvhul, hvis du føler for det), men jeg bliver sgu lidt slap i koderne, når jeg ser, hvor meget tv determinerer salget af musik. Programmer som Toppen af poppen, Melodi Grand Prix og X factor har en kæmpe effekt i forhold til, hvilken musik, der bliver langet over den (digitale) disk. Og hvad er så problemet i det, spørger du måske dig selv.

Tjo, problemet er for mig at se, hvilke præmisser det foregår på. Fx mht. Toppen af poppen. Der er tale om genindspilninger eller "nyfortolkninger" af gamle numre. Er det specielt spændende eller nyskabende eller "friskt"? Nej, det synes jeg umiddelbart ikke. Jeg synes måske, det er lidt ligegyldigt.

Det samme gør sig gældende for X factor. Når deltagerne uge efter uge synger (eller forsøger at synge) diverse kendte sange, så stryger de til tops på hitlisterne. Men der har de ligesom været før. For mig at se er det altså mere spændende med NYE sange evt. (men ikke nødvendigvis) sunget af NYE artister og bands.

Dette er også en del af problemet. Der bliver brugt utrolig meget airtime på amatører på dansk tv. DR har ikke et eneste seriøst musikprogram, der forholder sig (kritisk/journalistisk) til den musik, der bliver skrevet, indspillet og udgivet af professionelle sangere/sangskrivere/bands. Og det er simpelthen for ringe. Især i en tid, hvor amatører og hurtigt fordøjeligt muzak fylder ekstremt meget i mediebilledet.

Dan Rachlin har faktisk skrevet et glimrende indlæg om emnet her
Og Kasper Winding har i den forbindelse også sagt et par kloge ord.

Nå, men adjø herfra og fortsat god mandag!

lørdag den 5. marts 2011

Ja, det her er så min første blog

Velkommen til!
Det her bliver bare en helt kort omgang. Så er du advaret.
Synes bare det var på tide, at jeg kom ind i blog-kampen.
Jeg har tænkt mig, at jeg vil forsøge at skrive herinde sådan rimelig jævnligt. Om hvad der foregår hos mig rent musik-mæssigt, men også om alle mulige andre ting.
Men lige nu er det sent, så jeg tror, jeg vil spare eventuelle læsere for flere ligegyldigheder.
Men vend tilbage senere. Jeg har store planer om med tiden rent faktisk at skrive noget, der på en eller anden måde kunne ske at have en alle anden form for relevans for en eller anden. Ja, jeg ved, det lyder vildt, men det er ikke desto mindre ambitionen.
Godnat herfra!