En statusrapport fra en skadestue

Jeg var så uheldig/dum at flække mit øjenbryn i går, fordi jeg af uforklarlige årsager valgte at hamre mit hoved ind i min badeværelsesdør. Jeg kan faktisk ikke huske at have oplevet noget, der gjorde mere ondt. Man kan også ligesom regne ud, at hvis man ligefrem skal flække sit eget øjenbryn ved at gå ind i en dør, så skal der være pænt meget smæk på.

Jeg tog på den lokale skadestue for at få det syet. Var derinde ved 17-tiden og fik at vide, at der var ca. 4 timers ventetid. Heldigvis kunne jeg godt tage hjem og vente i stedet for at hænge ud i det "charmerende" venteværelse. Jeg smuttede derfor hjem igen og tog som aftalt derind igen kl. 20. Stadig ventetid.

Og ventetiden fortsatte. Faktisk blev jeg først kaldt ind kl. 00.15, og jeg gik derfra igen kl. 00.50. Alt i alt var ventetiden altså på over 7 timer. Det, synes jeg, er urimelig lang tid.

Jeg spurgte faktisk lægen, der syede mit øjenbryn sammen igen, om det var normalen, at der var så voldsom ventetid. Jeg fik svaret, at det trods alt ikke var normalt, da der denne aften havde været ekstra travlt. Men de oplevede altid meget lang ventetid. Lægen forklarede mig, at han var den eneste læge, der var tilstede på skadestuen (!). Dvs. han skal tilse alt - både mindre skrammer og de mere alvorlige ting.

Det er helt tydeligt, at man vælger at spare på bemandingen på skadestuerne, fordi ventetid på skadestuer ikke er et parameter, man bliver målt på. Så længe der ikke er nogen, der dør, og så længe folk får den behandling, de skal have, så er alt åbenbart fint. Også selv om patienterne sidder og venter et sted mellem 4-7 timer på at få lov til at blive behandlet. Det, synes jeg, ikke er godt nok.

Det er jo ikke personalets skyld. De er underlagt de politiske valg, som de ansvarlige politikere træffer. I min optik er det en skændsel, at man i den grad skider på patienterne (for nu at sige det lige ud). Der sad fx en hel del børn i går på skadestuen - typisk med en eller anden form for skade, der skulle røntgenfotograferes. De får, ligesom alle andre, lov til at sidde og vente og vente og vente og vente (osv.).

En anden ting er selvfølgelig personalet på skadestuerne og det arbejdsmiljø, de bliver udsat for. Prøv engang og forstil dig, hvilket pres de må føle dag efter dag, når folk skal sidde og vente i så ekstremt lang tid. For man kan næsten ikke undgå at blive bare en smule irriteret, når man skal sidde på sin røv i 4-7 stive timer for at få lov til at blive "akut" behandlet. Det må være en kæmpe stressfaktor for personalet. Og det må være ekstremt hårdt at være underlagt et sådant bemandningsvalg, der i den grad presser både de ansatte og patienterne.

Det synes jeg, vi burde kunne gøre bare lidt bedre. Men det er måske regeringens helt bevidste valg stille og roligt at presse folk over på de private sundhedsforsikringer? For på de private skadestuer, har jeg ladet mig fortælle, er ventetiden en helt anden. Velkommen til nedskærings-Danmark.

Forhåbentlig bliver der sat politisk fokus på det her, for det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke kan få en hurtigere behandling på landets skadestuer.

Det kunne være interessant at høre, om der er andre, der har oplevet lignende ventetider andre steder i landet? Er det her et generelt problem? Skriv gerne en kommentar!