tirsdag den 29. marts 2011

En statusrapport fra en skadestue

Jeg var så uheldig/dum at flække mit øjenbryn i går, fordi jeg af uforklarlige årsager valgte at hamre mit hoved ind i min badeværelsesdør. Jeg kan faktisk ikke huske at have oplevet noget, der gjorde mere ondt. Man kan også ligesom regne ud, at hvis man ligefrem skal flække sit eget øjenbryn ved at gå ind i en dør, så skal der være pænt meget smæk på.

Jeg tog på den lokale skadestue for at få det syet. Var derinde ved 17-tiden og fik at vide, at der var ca. 4 timers ventetid. Heldigvis kunne jeg godt tage hjem og vente i stedet for at hænge ud i det "charmerende" venteværelse. Jeg smuttede derfor hjem igen og tog som aftalt derind igen kl. 20. Stadig ventetid.

Og ventetiden fortsatte. Faktisk blev jeg først kaldt ind kl. 00.15, og jeg gik derfra igen kl. 00.50. Alt i alt var ventetiden altså på over 7 timer. Det, synes jeg, er urimelig lang tid.

Jeg spurgte faktisk lægen, der syede mit øjenbryn sammen igen, om det var normalen, at der var så voldsom ventetid. Jeg fik svaret, at det trods alt ikke var normalt, da der denne aften havde været ekstra travlt. Men de oplevede altid meget lang ventetid. Lægen forklarede mig, at han var den eneste læge, der var tilstede på skadestuen (!). Dvs. han skal tilse alt - både mindre skrammer og de mere alvorlige ting.

Det er helt tydeligt, at man vælger at spare på bemandingen på skadestuerne, fordi ventetid på skadestuer ikke er et parameter, man bliver målt på. Så længe der ikke er nogen, der dør, og så længe folk får den behandling, de skal have, så er alt åbenbart fint. Også selv om patienterne sidder og venter et sted mellem 4-7 timer på at få lov til at blive behandlet. Det, synes jeg, ikke er godt nok.

Det er jo ikke personalets skyld. De er underlagt de politiske valg, som de ansvarlige politikere træffer. I min optik er det en skændsel, at man i den grad skider på patienterne (for nu at sige det lige ud). Der sad fx en hel del børn i går på skadestuen - typisk med en eller anden form for skade, der skulle røntgenfotograferes. De får, ligesom alle andre, lov til at sidde og vente og vente og vente og vente (osv.).

En anden ting er selvfølgelig personalet på skadestuerne og det arbejdsmiljø, de bliver udsat for. Prøv engang og forstil dig, hvilket pres de må føle dag efter dag, når folk skal sidde og vente i så ekstremt lang tid. For man kan næsten ikke undgå at blive bare en smule irriteret, når man skal sidde på sin røv i 4-7 stive timer for at få lov til at blive "akut" behandlet. Det må være en kæmpe stressfaktor for personalet. Og det må være ekstremt hårdt at være underlagt et sådant bemandningsvalg, der i den grad presser både de ansatte og patienterne.

Det synes jeg, vi burde kunne gøre bare lidt bedre. Men det er måske regeringens helt bevidste valg stille og roligt at presse folk over på de private sundhedsforsikringer? For på de private skadestuer, har jeg ladet mig fortælle, er ventetiden en helt anden. Velkommen til nedskærings-Danmark.

Forhåbentlig bliver der sat politisk fokus på det her, for det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man ikke kan få en hurtigere behandling på landets skadestuer.

Det kunne være interessant at høre, om der er andre, der har oplevet lignende ventetider andre steder i landet? Er det her et generelt problem? Skriv gerne en kommentar!

13 kommentarer:

  1. Jeg har ikke selv oplevet det, men jeg har hørt flere historier fra skadestuerne.
    Historien er den samme. Det er faktisk ret trist. Men hvis der kun er en læge til at tilse folk, så giver det ihvertfald god mening!

    SvarSlet
  2. Du har helt ret. Det er et stort problem, og i stedet for at ødelægge vores (ellers ret så gode) sundhedssystem med nedskæringerne burde de tænke grundigt over hvilke konsekvenser nedskæringerne på de forskellige områder har.
    Jeg har selv siddet i 3,5 timer, og ventet på at blive opereret i albuen, der var gået af led. Ikke en særlig behagelig følelse!

    SvarSlet
  3. @Maria og Kristina: Tak for jeres kommentarer. Man kunne så ønske sig, at der var politisk vilje til at sørge for, at der fx var to fremfor kun én læge på skadestuerne.

    SvarSlet
  4. Det kunne man bestemt!
    Men der er sgu nok lang vej. Det kræver vel et eller andet mediehysteri før det overhovedet kan komme på tale. Alting kræver mediehysteri i dag :P

    SvarSlet
  5. 7 timmars väntetid och bara 1 läkare som ska ta hand om alla som kommer in akut.
    Det låter ju inte klokt!!!

    SvarSlet
  6. Jeg har desværre også været udsat for det.. For 3 uger siden sad min datter og jeg ventede i 5 timer med en brækket arm.. Da vi endeligt blev kaldt ind, var vi sultne, trætte og måske også gnavne.. Der kom rigtigt mange ind fra ambulancerne, og de var jo vigtigere.. Der var også kun en læge til stede og min datters billeder blev faktisk tjekket af en anden læge fra et andet hospital, der blev sendt via elektronisk system.. Håber også at der sker efter næste valg..

    SvarSlet
  7. Ja det helt urimeligt lang tid . Har heldigvis været forholdsvis heldig de gange jeg har haft med skadestuen af gøre. Men jeg kan fortælle dig det er skam ikke kun der der er problemer. Ligenu sidder jeg på rigshospitalet og skal have et forholdsvis lille indgreb. Men jeg har den glæde af at ligge i et undersøgelsesrum og se på 4 hvide vægge uden vinduer, og det er på trods af de viste jeg kom (de har jo selv kaldt mig herind) . Jeg har nu været tilknyttet rigshospitalet i små 10 år, og jeg kan se med mine brune øjne det bliver dårligere og dårligere.

    nedskærings danmark big time

    Mvh micki sørensen

    SvarSlet
  8. En læge til at akutpatienter på skadestuen og de traumepatienter der måtte dukke op, er MEGET skræmmende læsning.
    Og med det arbejdsmiljø undre man sig over den høje fraværs procent i sundhedssektoren... skræmmende
    knus Trine

    SvarSlet
  9. Dit indlæg er virkelig rammende! Selv var jeg turen igennem med min søn på 7 år i sidste uge. Vi kom ind torsdag kl 17 (med en skadet fodbold finger - som skulle røntgenfotograferes) fik at vide at vente tiden ville være på 4 timer - og at vi IKKE kunne tage hjem trods vi bor 10 min fra Hvidovre sygehus!
    Da jeg oplyste at jeg ville hente noget mad i sygehusets kantine til min søn efter 2 timers venten (i et meget kedeligt venteværelse ) fik jeg at vide at det var en dårlig ide idet vi jo kunne blevet hevet ind til lægen - og så var vi der jo ikke. Men efter lidt drøftelser - specielt i forhold til at de stadig oplyste at der dog var lang ventetid (og derfor total uforståeligt at det var et problem at vi var væk i 15 min) endte det med at vi kunne "få lov" at gå op og hente noget mad. Kl 21 måtte jeg atter henvende mig og høre hvordan det hele så ud. Og fik her at vide at de nu var oppe på 8 timer !! MEN ingen kom og informerede alle i venteværelset om dette - og det var blot fordi nogle af os var rimelige trætte af ventetiden og selv henvendte os at vi fik besked. Jeg aftalte at jeg kunne komme igen med min søn dagen efter kl 8 idet ventetiden efter sigende på det tidspunkt skulle være kortere. SÅ det gjorde vi så - og fik da at vide at vi var "heldige" idet vi blot kunne se frem til at sidde i 2 timer. Det endte med at være 6 timer. Det blev oplyst at det bestemt ikke var unormalt idet der jo kun var 1 læge tilstede. (De oplyste ligeledes at lægen der var på vagt om natten var gået ned med stress - hvilket jo er helt forståeligt når man har så få ressourcer til rådighed og skal forsøge at få det til at fungere).

    SÅ ja jeg kan kun være enig i det du fremhæver.Selvfølgelig skal alvorlige skader tages først. Og der kan være presset situationer. MEN det er helt uacceptabelt at man i dagens Danmark ikke kan gøre det bedre!! Det er uacceptabelt at personale udsættes for så dårlige arbejdsvilkår og samtidig synes der at være total mangel på en mere systematisk tilgang til at få det til at køre.

    I forhold til de patienter der venter kunne feks bare sådan nogle små ting gøre en forskel. De kunne have en tavle der oplyste alle om ventetider og hvad med et trådløs internet i venteværelset! IKKE at det er det vigtigste - for det må klart være nogle ordentlige arbejdsforhold for personalet – og et acceptabel forløb for patienterne. Men man kan jo starte et sted .....! Og iøvrigt - der ingen tvivl om hvor jeg sætter mit kryds ved næste valg. Håber så der bliver mulighed for en ny regering for forbedringer ;)

    SvarSlet
  10. December 2010 tog jeg et styrt på cyklen, slog et i forvejen skadet knæ.
    Da jeg ankom på skadestuen i Odense, fik jeg en plads og smertestillende - plus et bud på at jeg muligvis kunne ha flækket knæskallen.
    Tiden gik og jeg fik bare mere smertestillende...
    Først 10 timer efter kom jeg til røngten - 10 lange timer vel og mærke :)
    Der var også kun en læge på skadestuen!

    SvarSlet
  11. Jeg har heldigvis ikke prøvet at sidde SÅ længe, tre timer tror jeg er maks. Med min venindes dreng som skulle undersøges.
    Til gengæld har min fætter siddet med en brækket næse og ventet i rigtig længe, for nogle år tilbage. Da han så endelig kom ind, fik han fortalt at nu var næsen hævet for meget, så han skulle bare gå hjem og fik noget med til at få hævelsen til at faldt.
    Da han så tre dage efter kom derud igen, så skulle de BRÆKKE næsen op for at sætte den på plads... det er bare for meget.

    SvarSlet
  12. Det var heldigt at det ikke var groede sammen da du endeligt kom til så mange timer efter ...
    Jeg oplevede "kun" en ventetid på 4½ time med min søn som havde brækkede sin arm til fodbold, det værste var næsten at jeg natten inden havde født min datter ambulant (dette oplyste jeg på skadestuen), så igennem et lille døgn havde jeg slet ikke sovet.
    2 uger efter brækkede han gipsen (i leg), der sad vi og ventede 2½ time (fordi man åbenbart skal runde skadelægen)som efterfølgende henviser til en sygeplejersk som ligger nyt gips på.

    SvarSlet
  13. Aeae på dit øjenbryn! :P
    Yup, har selv oplevet. Det har ikke været de største skrammer jeg har været udsat for når jeg har måtte vente.
    Men på den psykiatiske skadestue er det værre. Det kan godt tage fra morgen til sen aften. Og det værste er at man i dag først skal til læge vagten for at få konstateret man har brug for hjælp og så tager det gerne en 10 timer før man er igennem på til samtaler på den psykiatiske skadestue. Og det er en skandale for de fleste der sidder der har ikke kun lyst til at gøre skade på sig selv men også tit andre. Men for mange politikere ved ikke man kan have ondt i sjælen. Og hvis man har angst og selvmordstanker så er et venteværelse med andre paranoide ikke det bedste sted.
    Men krydser da fingre for det kun vil gå den anden vej når vi forhåbentlig snart før en ny regering.

    SvarSlet